Få et tilbud!
Vælg antal personer I er og klik på "Forespørg". Tryk så på "Gå til forespørgsel" til højre på siden. Herefter er det blot at udfylde skemaet og sende det. Så vender vi tilbage med et tilbud.
Cup No.1 er en ungdomsturnering i fodbold for drenge og piger. Den har været afviklet i Frederikshavn siden 1984 under navnet Dana Cup No.1. Næsten 7.000 hold fra 92 nationer har deltaget i turneringen.
Alle kampe spilles på flotte græsbaner i Frederikshavn. Deltagerne bruger derfor minimal tid på transport. Det øger glæden ved at deltage i netop Cup No.1.
Turneringen finder altid sted i uge 28. Det vil i 2012 sige fra mandag 9. juli til lørdag 14. juli.
Frederikshavn ligger smukt placeret ud til vandet i Nordjylland, Danmarks mest populære turistområde, kun 40 kilometer fra Skagen.
Indkvartering foregår på byens skoler. Deltagerne er velkomne til at fremsende ønsker om indkvartering på konkrete skoler i Frederikshavn, men vi garanterer ikke, at ønskerne opfyldes. Indkvarteringen afhænger primært af antallet af deltagere på holdet samt ankomst- og afrejsetidspunkt. Logi for forældre og søskende er ikke tilladt på skolerne, men Frederikshavn har et stort udbud af hoteller, campingpladser, feriehuse, vandrehjem med mere.
Turneringsform
Holdene inddeles som udgangspunkt i puljer á fire til fem hold, som spiller alle mod alle. En sejr giver tre point, mens en uafgjort kamp giver ét point. Såfremt to eller flere hold opnår samme antal point, afgøres pleaceringen på følgende måde:
> Målforskel
> Flest scorede mål
> Resultat af indbyrdes kamp mellem de hold, der har lige mange point
> Straffesparkskonkurrence, jvf. FIFA’s regler.
De to bedste hold i hver pulje går videre til A-slutspillet, som afvikles efter cup-systemet (vind eller forsvind). Øvrige hold fortsætter i B-slutspillet, der ligeledes afvikles efter cup-systemet.
LÆS MERE PÅ http://www.cupno1.dk/sites/default/files/cup-no1_invitation2012_a4_dk.pdf
Kategorier
Drenge, 11-mands hold:
B19 - født 01.01.1993 og senere
B17 - født 01.01.1995 og senere
B16 - født 01.01.1996 og senere
B15 - født 01.01.1997 og senere
B14 - født 01.01.1998 og senere
B13 - født 01.01.1999 og senere
Drenge, 7-mands hold:
B12 - født 01.01.2000 og senere
B11 - født 01.01.2001 og senere
Drenge, 5-mands hold:
B10 - født 01.01.2002 og senere
B9 - født 01.01.2003 og senere
Piger, 11-mands hold:
G19 - født 01.01.1993 og senere
G17 - født 01.01.1995 og senere
G16 - født 01.01.1996 og senere
G15 - født 01.01.1997 og senere
G14 - født 01.01.1998 og senere
G13 - født 01.01.1999 og senere
Piger, 7-mands hold:
G12 - født 01.01.2000 og senere
G11 - født 01.01.2001 og senere
Piger, 5-mands hold:
G10 - født 01.01.2002 og senere
G9 - født 01.01.2003 og senere
Tilmeldingsgebyr: 1.100 kr. pr. hold. Beløbet betales
ved tilmelding, dog senest 20. april 2012.
Tilmelding foregår nemmest via mail gm@sportconcept-int.com
Deltagergebyr for spillere og ledere, som er indkvarteret på skole: 1.395 kr. pr. person
Deltagergebyr for spillere og ledere, som IKKE er indkvarteret på skole: 250 kr. pr. person